Velfaerdsstaten

In: Social Issues

Submitted By Knoxra
Words 676
Pages 3
Velfærdsstaten

Overordnede problemformulering:
Hvad er velfærdsstaten og hvilke udfordringer står den overfor i dagens Danmark

Religion:
Spiller kristne eller lutherske værdier nogen rolle for, at Danmark har opbygget et rigt velfærdssamfund?
- Professor Jørn Henrik Petersen fra Odense Universitet mener at vældfærdsstaten i bunden handler om næstekærlighed, som jo er fra kristendommen, han siger fx at skattesystemet bygger på ”de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder” – hvilket jo er næstekærlighed. Bliblen siger også”Man kan ikke selv have det godt, hvis ens nabo ikke har det godt” hvilket jo også er det vældfærdssamfundet bygger på, at alle skal have de godt og have en change for at opnå noget.
- Den socialdemokratiske debattør Henning Tjørnehøj han mener ikke at kristendommen har haft nogle stor indflydelse på vælfærdsstaten da han siger at hverken Martin Luther King eller Grundtvig havde syn for at man skulle hjælpe de fattige men bare at man skulle ud af synden.
- ”Giv den der beder dig; og vend ikke ryggen til den, der vil låne af dig” kan man knytte til vældfærdstaten – da man betaler skat til dem der har brug for det – altså man skal hjælpe de svageste i samfundet og ikke bare sige at de må klarer sig selv
- ”Som i vil, at mennesker skal gøre mod jer, sådan skal i gøre mod dem” Man skal behandle folk som man selv vil behandles – man skal tænke på at hvis man fx bliver arbejdsløs så har man en fagforening som hjælper en altså man skal ikke tænke på sig selv for man kan selv havne i en knibe og for brug for den samme hjælp – det samme gælder for billedet ”Den barmhjertige samaritaner” hvor Samritaneren hjælper en mand i nød mens to andre ikke hjælper – og det samme gælder Folkekirkens Nødhjælp
- Giddens

Samfundsfag:
Kommer vi længere og længere væk fra den ideelle velfærdsmodel, når vi giver de svage i samfundet mere ansvar for…...

Similar Documents

The Past

...ændrer GATT navn til WTO i 1995? Den vestlige verden med vægt på europæisk integration 1945 – 2007 Den Nye Verden side 161 – 172 1. Hvad er globalisering? Og hvordan kommet det til udtryk i 1990´erne? 2. Hvorfor og hvordan bliver 1990´erne USA's årti? Sammenlign med Europa, Japan og NIC. 3. Hvornår kommer miljø første gang på dagsordenen? Hvilke tiltag bliver der gjort? Passer dette til udviklingen i DK? 4. Angiv i stikord hvad billederne s. 166 fortæller os. Og redegør for tabellen s. 167. 5. Hvad er det moderne? Og hvad er det postmoderne? Nævn forskelle og ligheder. 6. Hvorfor bliver kirken, partierne og fagbevægelsen svækkede fra 1970´erne? 7. Hvordan kan man tale om velfærdsstatens krise fra 1970´erne? 8. Hvordan kommer det postmoderne til udtryk i kunsten? 9. Hvad er det hyperkomplekse samfund? Den vestlige verden med vægt på europæisk integration 1945 – 2007 Den Nye Verden side 193 – 205 øverst 1. Hvordan udvikler Vesttyskland sig fra 1949 – 61 med hensyn til demokrati? 2. Hvordan udvikler Vesttyskland sig fra 1949 – 61 med hensyn til politik? 3. Hvordan udvikler Vesttyskland sig fra 1949 – 61 med hensyn til økonomi? 4. Hvordan og hvorfor udvikler det vesteuropæiske samarbejde sig i samme periode? 5. Hvad er EF og hvad er EFTA? Forskelle og ligheder? 6. Hvorfor kommer Berlinmuren i 1961? og hvordan......

Words: 801 - Pages: 4

Demokrati Og Legitimitet

...ske med andre forudsætninger. Ved at tage udgangspunkt i denne hovedretning, så ønsker man et samarbejde, fordi interdependensen mellem landene til sidst vil være så stor, at man er nødt til samarbejde. Derudover ønsker man et samarbejde, da den globale verden også vil skabe globale problemer, så som klima og terrorisme. Disse problemer kan man jo kun løse i samråd. Lige meget hvad, så er forudsætningen at Danmark skal søge integration indenfor EU. Hvis vi nu kigger på bilaget igen, identificerer RP sig med danske EU-skeptikere, ved at udtrykke sin bekymring for en udvanding af blandt andet det danske velfærdssystem. Han argumenterer for, at en samlet EU, et føderalistisk projekt, vil fjerne selve fundamentet i det danske samfund, velfærdsstaten, da denne universelle velfærdsmodel ikke findes mange andre steder i verden. Dog ville jeg dog påpege at dette også kan ses i USA, hvor de også har store forskelle i både værdier og politikker mellem de enkelte stater, selv når de er styret centralt på den måde. Derfor er denne form for frygt set som lidt ubegrundet i den forstand. Med hensyn til, at det er eliterne, der skal føre EU videre, og at det er dem, som har den største tillid til EU, som vi så i bilag B1, figur 4, så skal det ikke ses som et problem. Er blev konkluderet i et a fællesopgaverne at viden om EU er vigtigt for at tage stilling til projektet, og at denne manglende viden hos store dele af den danske befolkning på den måde vil føre til en mindre form for......

Words: 3372 - Pages: 14

Danskeirr

...det civile samfund ensidigt dominerede i det traditionelle samfund, spiller markedet altså en meget større rolle i det moderne samfund, men også staten får gradvist mere indflydelse. SKRIV NOTE Samfundets organisering ID c1046 Staten var i 1600-tallets Danmark identisk med den enevældige konge, men i løbet af 1800-tallet udvikler Danmark sig som nationalstat, og med Grundloven den 5. juni 1849 grundlægges det politiske demokrati, hvor den lovgivende, udøvende og dømmende magt adskilles, og menneskelige rettigheder som ytrings- og forsamlingsfrihed stadfæstes. I takt med at det moderne samfund udvikler sig, vokser statens og den offentlige sektors rolle, særlig med udviklingen af velfærdsstaten, hvor man fx gennem skatteopkrævning søger at udjævne økonomisk ulighed i samfundet. I velfærdsstaten varetager institutioner en lang række af de funktioner, der før blev varetaget af familien. Det er nu ikke længere familien men staten, der tager sig af børnepasning og pleje af syge og ældre. Det moderne samfund er ikke et statisk stændersamfund, men et klassesamfund af kapitalejere, arbejdere og en middelklasse af selvstændige handelsmænd, håndværkere og embedsmænd. Med tiden overhaler middelklassen i størrelse arbejderklassen. SKRIV NOTE Religionens rolle ID c1047 Flytningen fra land til by og dermed opbruddet fra landsbyfællesskabet indebærer en aftraditionalisering. Det betyder også, at kirken gradvist får en mindre plads i den enkeltes liv. Udviklingen sker samtidig med,......

Words: 2505 - Pages: 11

It Is Very Fascinating, Very Very Much

...------------------------------------------------- Talepapir Undersøgelse af holdning til velfærdsstat, henblik på ideologiske, økonomisk udvikling * Problemformulering Hvordan har vældfærdstaten ændret og udviklet sig gennem årene fra 1933, og hvilke holdninger har der været i løbet af de forskellige perioder af velfærdsstaten, og hvor er vi på vej hen med velfærdsstaten? * Metode Kvalitativ: læst 5 forskellige artikler (1960-2012) fået indblik i personernes indre følelser og motiver (tilhænger af) Kvantitativ: aflæst en model om aldersgrupper i 2050 * Velfærdsstatens udvikling * ’30, økon. krise – Wall Street krakket – stat indser folks uforskyldte arbejdsløshed * Vedtager Kanslergadeforlig ’33 * Efterkrigstid – forebyggende velfærdsstat * Stor vækst i 50 –, kvinder på arbejdsmarked, stor offentlig sektor, fremgang * 1956 – folkepension * Oliekrise ’73 – første store brems i stigende velfærd- ny regering x2 * Venstre og socialdemokraterne lignede mere hinanden (sikre velfærdstaten) * Kilders holdninger * Billed-bladet – godt liv, tryghed, opgang og vækst, flere penge * Lembourn – konservativ – velfærd matriel lykke og ikke åndelig lykke (citat), giver falsk tryghed, * Hans Jørgen- god ide velfærdstat men mere sårbare pga. udgifter steget, nedbringer sociale ulykker, socialpolitik gør folk gladere, forbedrer arbejdet * Andersen – universalisme styrker marked, få gang i markdet......

Words: 427 - Pages: 2

Bobo

...Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt. 7. INDUSTRIALISERING OG DEMOKRATI 1866-1914 INDUSTRIALISERING 34. Rubens dampvæveri, 1880 35. Andelsmejerier, 1885 36. Om børnearbejde 1907 37. En ufaglært kvindes erindringer 153 170 170 173 176 178 8. VERDENSKRIGE OG VERDENSKRISE 1914-1945 STATENS NYE ROLLE 38. Ove Rode: Gimletalen, 1916 39. Arbejdsløs i 1930’erne 40. Kriselovgivning, 1933 41. Kanslergadeforliget, 1933 FRIHEDSKAMP – STIKKERDRAB 42. Kæmp for alt hvad du har kært, 1945 43. Dialog om drab og ansvar, 1944 44. Kritik af stikkerlikvide-ringerne, 1945 45. Efter drabet, 2001 183 200 200 201 204 206 207 207 209 211 213 9. VELFÆRDSSTATEN 1945-1973 VELSTAND. VELFÆRD 46. Vi tjener mere, 1958 47. Hans Jørgen Lembourn om velfærdsstaten, 1960 48. Villy Sørensen om velfærdsstaten, 1959 FOR OG iMOD EF 49. Ib Stetter: For Danmarks tilslutning til EF, 1971 50. Frode Jacobsen: Mod Danmarks tilslutning til EF, 1971 51. Annoncer for og imod Danmarks tilslutning til EF, 1972 217 231 231 236 237 239 239 240 242 10. DANMARK I EUROPA 1973-1989 DANMARK I 1980erne 245 255 5 © 2006 Forfatterne og Systime A/S Dette materiale tilhører Chuck Norris, paedritr@guerrillamail.org. © Forfatterne og Systime A/S 2008. Misbrug vil blive retsforfulgt. 52. Farvel til fattigfirserne, 1989 53. Det er gået helt ufatteligt godt, 1992 DEN INDSKRÆNKEDE KERNEFAMILIE 54. Familien lever, 1955-1958 55. Hun og han, 1980 255 256 259 259......

Words: 124666 - Pages: 499

Samfundsfag

...Liv i Danmark Indholdsfortegnelse 1 – At konstruere sin egen identitet Identitetens opbygning i barndommen Ungdommens arenaer Arbejdsspørgsmål til ”Den moderne dilemmafamilie” 2 - Levekår, livsformer og livsstil Social mobilitet Livsformer Livsstilsanalyse Livsformer Violette segment 3 – Ideologisk ståsted – ideologier og politiske partier Liberalismen Socialliberalismen Nyliberalismen Konservatismen Socialkonservatismen Socialisme Nyfascisme og nynazisme Populismen 4 – Demokrati 5 – Det politiske system i DK Det politiske system Magtens 3-deling 6 – Velfærdsstaten Det økonomiske kredsløb Hvilke opgaver skal en stat løse? Hvilke opgaver skal en velfærdsstat løse? 2 4 5 5 7 7 7 8 8 9 11 11 11 11 11 12 12 12 12 14 16 17 18 20 20 21 21 [Skriv tekst]Side 1 Downloadet fra Opgaver.com Arbejdsmarkedet Velfærdsstaten – Kapitel 6. Finanspolitik Residuale model: Universel model: Centraleuropæiske model(selektive) Velfærdsstaten: Den danske velfærdsstat: Det økonomiske samfund Hvilke opgaver skal en stat løse? 22 24 27 28 28 28 29 29 30 31 Den universelle velfærdsstat -> også kaldt den skandinaviske model er opbygget af socialdemokrater. 31 Den centraleuropæiske Den residuelle velfærdsmodel: 7 – Det internationale og globaliseringen 8 – Ulighed og fattigdom (AT) 31 31 32 32 1 – At konstruere sin egen identitet  Samfundsindretningen indvirker individets levevilkår, levevilkår påvirker vores psyke, moral og livsindstilling. Samfundets opbygning betyder altså meget......

Words: 8897 - Pages: 36

Noter 1.G

...så den kommer til at passe rigtig godt til ens krav. Forekomsten af subjektivering, ontologisering og potensering hos danske gymnasieelever i starten af det 21. Århundrede. Er der hold i Thomas Ziehes påstande? Forklar begrebet sub Samfundsfag, d. 27. september 2012 Introduktion til ideologier (s. 42-44 i ’’Liv i Danmark’’) Ideologi: - Tanker/ideer om samfundet. - Hvordan man opfører sig og handler i samfundet. - Påvirker opfattelsen og forståelsen af samfundet. - Ideologier forholder sig på tre måder ift. Samfundet; Lovpriser tidligere tiders samfund -> bagud skuende. (konservatisme) Ønsker at legitimere det eksisterende samfund. (Liberalisme) Ønsker at ændre samfundet -> fremad skuende. (socialisme) Velfærdsstaten og fordelingen af samfundets goder Sundhedsvæsenet: Alle skal have ret til sundhedstjek og lægehjælp. Dette indgår i vores skat. Dagpenge: Arbejdsløshedsunderstøttelse eller økonomiskunderstøtte for dem der ikke er i stand til at arbejde eller er arbejdsløse. - Dagpenge (A-kasse/forsikring) - Kontanthjælp Bliver man fyret, får man direkte ret til dagpenge, men hvis man selv siger op, går der 3 uger før du kan få dine dagpenge. Hvis man får dagpenge i 2 år, bliver man flyttet over til kontanthjælp derefter. Alle har ret til kontanthjælp, udover dem med stor formue. Efterløn: Efterlønnen blev indført i 1979 - Hensigt til nedslidte ældre kan forlade arbejdsmarked før den almindelige pensionsalder. Efterlønnen er frivillig......

Words: 21864 - Pages: 88

International Economics

...mennesker der . Hovedstaden i Spanien er Madrid. Madrid er meget kendt for sin fodbold, og det er en stor turistattraktion. Spanien er delt op i forskellige regioner, hvori alle er spanske statsborgere, men befolkningen er forskellig. Der bor cataloniere, galicere, baskere og nogle steder marokkanere og briter. Der bliver betalt med euro derovre. Spanien er et konstitutionelt, arveligt monarki. Monarken er statsoverhoved og landets højeste repræsentant internationalt. Det er dog et demokratisk land. Spanien går efter den centraleuropæiske velfærdsmodel, hvor staten alene har en rolle som den sidste instans, hvis alt andet er forsøgt . Familien en stor rolle, og det forventes, at de støtter den enkelte, hvis man har brug for det. Velfærdsstaten er mindre udviklet her, og det offentlige bruger færre ressourcer på velfærden end i andre lande. Befolkningstilvæksten i Spanien er på ca. 0,5% og ca. 23,7% af befolkningen bor i landområder. Den gennemsnitlige levealder i Spanien er ca. 78 år. Andelen af befolkningen under 15 år er 15% og andelen over 65 år er 17%. Deres indkomstfordeling er på ca. 15.600 EU om året, hvilket svarer til ca. 117.000 kr. om året. Spanien har altid været et land med mange opture og nedture, og selvom de nu er i stor økonomisk krise, er de verdens 12. største økonomi, da det er et stort land. I forbindelse med finanskrisen, blev Spanien ramt af en dyb krise og en spansk boligboble eksploderede i 2008. Det udløste krisen med stor arbejdsløshed,......

Words: 988 - Pages: 4

Velfærdsstat

...Velfærdsstaten i fremtiden 10 Handler om statens rolle. Staten kan spille forskellige roller i forhold til pårørende. Den kan sikre alle velfærd. En velfærdsstat kan forstås som, at   * Staten, markedet og civilsamfundet alene eller sammen forsøger at skabe mest mulig velfærd inden for de mulige økonomiske rammer. * Graden af offentlig involvering er stor nok til at kunne modvirke konsekvenserne af markedsfejl (monopoler, arbejdsløshed og inflation), herunder sikre en garanteret minimumlevestandard. I Danmark er det politisk bestemt, at fx børnepasning, ældreomsorg, sundhed og uddannelse primært er opgaver for staten. Sådan er det ikke i alle lande. Fx har man i Tyskland det, der kaldes for gensidig forsørgerpligt, hvilket betyder, at forældrene i starten af børnenes liv (barndom og ungdom) er forsørgere, men når de bliver gamle, påhviler det børnene at tage sig af deres forældre. Det civile samfund i Tyskland er således helt anderledes ansvarlig for, at den ældre generation har en form for velfærd. I Danmark overlader vi det primært til staten at varetage omsorgen for de ældre borgere. Denne og mange andre forskelle på velfærdsstater skyldes de beslutninger, som politikerne træffer, ideologiske holdninger og værdier om, hvordan samfundet er og bør se ud. Et afgørende skridt i retning af den velfærdsstat, som vi kender i dag, blev taget i 1933, hvor man vedtog Steinckes socialreform. Det banebrydende ved denne socialreform var, at man samlede alle hidtidige......

Words: 2321 - Pages: 10

Øl and Bar

...Liv i Danmark side 100 – 106 Velfærdsstaten i klemme De hovedelementer til den velfærdsstat vi kender i dag blev grundlagt i 1960’erne. Der var en periode hvor der var høj økonomisk vækst og næsten ingen arbejdsløshed. Det var fordi at velstanden steg hos de fleste borgere, var der heller ikke nogen utilfredshed over at skatterne stiger, som skulle finansiere velfærdsydelserne. Fra 1960 1975 . Det vil sige 15 år frem voksede de offentlige udgifter fra en fjerdedel af BNP værdien af den samlede produktion i Danmark. De borgere som modtog offentlige ydelser, blev meget større. Der blev fx indført Statens uddannelsesstøtte [SU]. De blev givet til studerende, der kom også ydelser til børnefamilier herunder barselsydelse. Udgifterne steg til offentlige serviceydelser. Kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet, og det resulterede så i at man havde behov for offentlige pasningsordninger, i form af vuggestuer, børnehaver og SFO’er. 1070’erne kom der en verdensomspændende økonomisk krise, som ramte os. Mellemøstkrigen firedoblede oliepriserne i 1973, det ramte virksomhederne hårdt. Forventningsklemmen Vi vil være kritiske over for lægen, hvis han giver en diagnose, som ikke omhandler det som vi har læst på netdoktor. Forældre har ofte meninger og andre forslag, når folkeskolelæreren ikke underviser ”lille Karl” på den rigtige måde. Individualismen For den nutidige befolkning er det ikke længere efter tradition eller slægt. Det er der i mod op til den enkelte...

Words: 343 - Pages: 2

Nothing

...den selektive model. Et af de overordnede mål er at sikre en stabil samfundsudvikling; man søger at undgå de sociale krisesituationer, der kan opstå, når lønmodtagerne ikke er beskyttet imod periodevis tab af indkomst Universel velfærdsmodel: I den universelle model, der bygger på socialdemokratisk ideologi, søger man at fremme værdier som lighed og fællesskab. Forskellene på samfundets bedre og dårligere stillede grupper modvirkes aktivt ved et ensartet, skattefinansieret ydelsessystem, der har som mål at sikre økonomisk lighed på et højt niveau i befolkningen. Residuale velfærdsmodel: Den residuale model er inspireret af liberalistisk politisk tænkning. Et overordnet formål med socialpolitik i denne model er at sikre, at velfærdsstatens ydelser ikke hindrer markedsøkonomien i at fungere ordentligt. Staten varetager kun opgaver, der ikke kan løses af markedet eller civilsamfundet, og udgør dermed et nederste sikkerhedsnet for personer uden andre muligheder. De offentlige ydelser er følgeligt små og er ofte forbundne med social stigmatisering. De må ikke udgøre et reelt alternativ til arbejde eller anden selvforsørgelse |  |Residual: England. |Selektiv: Tyskland. |Universel: Skandinavisk. | |Værdier |Arbejdsetik, markedets |Stabilitet, familier |Lighed, fællesskab  | | |effektivitet  | ......

Words: 3370 - Pages: 14

Meee

...velfærdsmodel større problemer med tilpasningen til EU’s acquis end den korporatistiske socialforsikringsmodel? Blandt forskere har der været forskellige vurderinger af dette spørgsmål. Socialretsjuristen, Kirsten Ketscher (2001) har mest markant argumenteret for, at det danske velfærdskoncept ikke kan opretholdes, bl.a., fordi det er knyttet til territorialitet og borgernes ubevægelighed. Hun mener, at det er forbundet med fjendtlighed over for fremmede, især flygtninge og indvandrere fra mindre udviklede lande, og at det grundlæggende er i strid med EU’s grundlæggende rationale om fri bevægelighed. Velfærdsstatsforskerne Abrahamson & Borchorst (2002) har også konkluderet, at den territorielle og nationalstatslige afgrænsning af velfærdsstaten vil være vanskelig at opretholde. Vores vurdering har været, at især universelle indkomstoverførsler ville komme under pres fra koordineringsreglerne, både i forhold til indtægts- og udgiftssiden. Ifølge velfærdsstatsforskeren, Jon Kvist (2004) har EU’s påvirkning af den danske velfærdsstat været begrænset, og på baggrund af en analyse af den sydeuropæiske udvidelse i 1980erne, forventede han i 2004 ikke, at man i større udstrækning skulle forvente social turisme og race to the bottom i form af ringere velfærdsydelser. Der er altså forskellige vurderinger af konsekvenserne af europæiseringen for den danske velfærdsstat blandt forskerne, som også lægger vægt på forskellige dimensioner af den. Reaktionerne fra andre nordeuropæiske......

Words: 5121 - Pages: 21

Samfundsfag - Frivillighed

...Frivillighed i velfærdsstaten - Anna, Mille, Clara, Benjamin, Frederikke 2.C Frivillighed (i Danmark): En frivillig er en person, der gør noget aktivt til gavn for personer uden økonomisk vinding og uden nogen former for tvang. Kriteriet, at det frivillige arbejde skal foregå i en organiseret sammenhæng. Medlem: Nogle organisationer er medlemsbaserede. Medlemmerne vil som oftest have nogle pligter som f.eks. kontingentbetaling. Der er forskellige former for medlemmer: Det aktive medlem - som deltager i møder og aktiviteter. Det passive medlem - hvor man betaler kontingent men ikke deltager yderligere. Støttemedlem - hvor man betaler kontingent og ikke deltager i aktiviteter. Ulønnet ansat: Man taler om ulønnede ansatte, hvis en person indgår i et arbejdsgiver/lønmodtagerforhold, hvor ledelsen skaber specifikke retningslinjer. Begrebet adskiller sig fra den traditionelle opfattelse af frivilligere. Ulønnede ansatte findes især inden for offentlig frivillighed. Event-frivillig: Event-frivilligheden kan også kaldes episodisk frivillighed. En eventfrivillig er en frivillig, der er frivillig i forbindelse med en eller anden konkret event - f.eks. Roskilde-festival. Projekt-frivillig: Projektfrivillige er frivillige, der tager ejerskab for et konkret projekt af kortere eller længere varighed. Virtuel frivillig: Virtuelle frivillige udfører deres frivillige aktiviteter på internetbaserede platforme. Det kan f.eks. være indsamlinger via nettet, og rådgivning......

Words: 1766 - Pages: 8

Genre Knowledge

...eksempel): Sammenlign de opfattelser af den danske velfærdsstats udvikling som kommer til udtryk i bilag A1, A2 og A3: Bilag A1 ser problemet i velfærdsstatens udvikling som værende markedsgørelsen af den offentlige sektor, hvilket medfører, at penge og kontrakter bliver afgørende, og fortrænger de bløde værdier. Modsat beskrives i A2, at de ’onde’ kræfter i denne sammenhæng er udviklingen af ”den altfavnende stat”, hvor staten i stigende grad varetager funktioner individet og familien kunne varetage. I A3 beskrives velfærdstatens udvikling ikke i et negativt perspektiv, men derimod som ”den vigtigste – Til sikring af landets konkurrenceevne”. Bilag A1’s forståelse af velfærdsstatens udvikling kan karakteriseres som socialistisk. Det solidariske fællesskab i den klassiske ”Skandinaviske model”, mener de er den absolut bedste måde at opretholde en ansvarlig stat på, i og med at den frigør fra fattigdom og ufrihed. Dette opponerer Mikkel B. Nielsen i artikel A2, da han mener, at ufriheden netop kommer af, at velfærdsstaten virker som stramme tøjler om det enkelte menneske. Hans syn på velfærdsstaten kan dermed karakteriseres som liberalt, hvilket for eksempel ses i hans udsagn om velfærdsstaten som noget, der befordrer svaghed og fortrænger det personlige ansvar. I den tredje artikel A3, beskriver Ove K. Pedersen, at velfærdsstaten har en rolle, men denne rolle er ”at opbygge individet” med evner til at klare sig selv. Dermed placerer A3 imellem de to andre artikler og kan......

Words: 5014 - Pages: 21

The Don Huan Story

...2: Uffe Elbæk: ”Det nødvendige opgør med krævementaliteten”, Jyllands-Posten d. 29-05-2015 Bilag 3: Bent Greve ”Er velfærdstaten på vej ud? ”, Videnskab.dk, d. 8-6-2013 Bilag 4: Tom Jensen ”Debat: Velfærdsdogmer”, Berlingske, 26-03-2015 Bilag 5: Mikael Broson ”Debat: Velfærdsstaten er velfærdens fjende” JyllandsPosten d. 29-05-2015 Bilag 6: Figur 3.9, 3.10, 3.11 og 3.12 i Victor Bjørnstrup m.fl. ”Velfærdsstaten under pres – perspektiv på velfærdsstatens fremtid”, Columbus, 2015 Prøveeksamenssæt 2 Bilag 1: Vismænd forudser markant økonomisk vendepunkt, Kenneth Praefke, Information, 28.5.2014 Bilag 2: Prognoser om BNP, beskæftigelse og forbrug fra det økonomiske råd, fra artiklen Vismænd forudser markant økonomisk vendepunkt, Kenneth Praefke, Information, 28.5.2014 og rapporten KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK s. 30, Det økonomiske råd, 12.5.2014 http://www.dors.dk/sw11418.asp Bilag 3: Drop dødsdommen over vores samfundsmodel, Mette Højbjerg, Politiken 05.10.13 Særlige fokuspunkter Introduktion til ideologier, velfærdsstatsmodeller og partier og introduktion til økonomiske begreber i forhold til velfærdsstatens udfordringer og fremtidige udvikling. Særlig fokus på den politiske debat om velfærdsstaten. Kernestof Politik – politiske grundholdninger, herunder konservatisme, liberalisme og socialisme Økonomi – velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilt samfund – det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, styring, bæredygtig udvikling, herunder EU –......

Words: 1252 - Pages: 6